Billedgalleri med billeder fra Gudhjem. Den lille by, tidligere fiskeleje, på det helt fantastiske sted! Gudhjem er noget specielt, og har altid været det. I forhold til sit lave indbyggertal må det nok være det sted i kongeriger hvor der sker mest, og kommer flest besøgende! Jeg har indtrykket af at mindst halvdelen af Danmarks befolkning før eller siden får besøgt Gudhjem. Befolkningstallet i Gudhjem var i 2017 på 701 indbygger. Byen har 2 havne, 2 supermarkeder, en biograf, en færge og, i sommermånederne, et utal af spisesteder, hoteller og kuriøse butikker. Men også om vinteren er her et levende foreningsliv og sjove aktiviteter. Gudhjem er altid et foto værd.